Crossover

Info
Crossover hold
 
Crossover holdet er for dig med hund som er ældre end 6 måneder. Det kan være en hund der aldrig er trænet før, men det er også for dig som ønsker at skifte over til klikkertræning. Vi træner på at hundeførerne får en god forståelse for læring og hvordan hverdagens udfordringer kan løses.
 
På holdet lærer du, hvordan din hund bedst indføres i en række udvalgte øvelser (basisfærdigheder), som skal danne grundlag for at fortsætte på de efterfølgende hold i klubben. Disse inkluderer bl.a. kontakt, sit, stå, indkald, at gå pænt i snor, blive i position og mange andre nyttige øvelser eller kombinationer af øvelser.

Træningslektionen (ca. 1½ time) består af både af praktiske øvelser og teori. Dvs. vi starter med teori, træner øvelser, tager lidt mere teori og derefter nye øvelser, og til sidst slutter vi af med afrunding i klubhuset, hvor vi også typisk taler om løst og fast.

På holdet træner vi altid to og to sammen med skiftende makkere fra gang til gang. Makkerparret vil altid kun træne med én hund af gangen, dvs. den anden hund holder en pause i bilen. På den måde får hundene på skift en mental pause og er efterfølgende mere koncentrerede når de er ude på træningspladsen. Samtidig har man en makker til at hjælpe med sine øvelser, som f.eks. indkald, eller med problemløsning når hunden måske reagerer anderledes end forventet.
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Nyheder

Sponsorer